
| Her følger en liste af de mest almindelige begreber i forbindelse med glasvalg. Nogle af ordene er links til uddybende afsnit. | |||||||||||||
| Absorption | Optagelse og dermed reducering af energistråler ved gennemgang af materie. | ||||||||||||
| Acid-etched | Se syreæset glas | ||||||||||||
| Afskærmningsfaktor | Faktor, der angiver forholdet mellem energitransmissionen for det pågældende glas og normalt klart 3 mm floatglas. | ||||||||||||
| Afskærmningsglas | Ikke gennemsigtig glas, som bruges til afskærming af "nysgerrige blik". Der kan bruges mange forskellige former for glas, som f.eks. mat ellerkraftigt mønstret glas, såsom ornamentglas. | ||||||||||||
| Afstandsklods | Hårdt træ eller plastplade, som bruges ved montering af ruder i vinduesrammen. Placeres mellem falsbunden og rudens kant. | ||||||||||||
| Afstandsprofil | Anvendes til at kontrollere afstanden mellem glaslagene i en termorude | ||||||||||||
| Aktiv sikkerhed | Er direkte beskyttelse af personer eller deres ejendom mod tredje parters angreb vha. sikringsglas. | ||||||||||||
| Akvarieglas | Normalt glas eller ekstra klart glas af et eller flere lag laminatglas, alt afhængig af vandtrykket glasset udsættes for og glassets geometri. | ||||||||||||
| Alarmtrådsglas | Lamineret glas, hvor der imellem PVB folierne er indvævet en eller flere sølvtråde af 0,1 mm tykkelse (17,75 Ohm/m, 0,5 Ampere). | ||||||||||||
| Altanglas | Lamineret sikkerhedsglas, som bruges til anvendelse i altaner. | ||||||||||||
| Anløbning | Grålig fugtskade på glasoverfladen. | ||||||||||||
| Anisotropi | Farvede ringe og/eller striber på hærdet sikkerhedsglas, forårsaget af den såkaldte "dobbelspejlning" af lysstrålerne i spændingscentrene af det hærdede glas. | ||||||||||||
| Antikglas | Glas, som ser gammelt ud. Kan være mundblæst eller maskinelt fremstillet glas, der efterfølgende kan være ridset eller sandblæst. | ||||||||||||
| Antikspejl | Igennem en kunstig process ved sølvbelægning ændres spejlets useende til at se gammelt ud. | ||||||||||||
| Antirefleksglas | Glas som har fået en overfladebehandling, som nedsætter glasoverfladens lysrefleksion. | ||||||||||||
| Argon | Ædelgas til forbedring af U-værdien i luftmellemrum af en termorude. | ||||||||||||
| Autoklave | Trykkammer, i hvilket der skabes en permanent laminering af glas og PVB-folie ved hjælp af tryk og varme. | ||||||||||||
| Belagt glas | Glas, der er belagt med et meget tyndt lag metal (som regel sølv) eller metaloxid (f.eks. tinoxid). Belægningen lader solens kortbølgede stråler slippe ind, mens den langbølgede, infrarøde stråling, som opstår, når solen opvarmer genstande og luft, forhindres i at forlade bygningen. Lavenergiglassets egenskaber hænger sammen med glassets emissivitet. Emissivitetsfaktoren beskriver glassets evne til at udstråle energi. Almindeligt, klart glas har en høj emissivitet (0,85), d.v.s. at det varmes op og hurtigt afgiver varmen til koldere omgivelser. En lavemissiv belægning på glasset reducerer dens evne til at udstråle energi. | ||||||||||||
| B-faktor | også kaldet "shading coefficient". Afspejler den gennemsnitlige transmissionsfaktor af solenergien, med udgangspunkt i graden af den totale solenergitransmittans af en 4 mm rude. Den bruges til dimensionering af klimaænlæg til regulering af indeklimaet i større byggerier. | ||||||||||||
| Bach's pladeformel | Formel til beregning af tykkelsen for vertikalt monteret glas. | ||||||||||||
| Basisglas | hovedsageligt float og støbt glas til videreforarbejdning som funktionsglas (f.eks. termorude). | ||||||||||||
| Betonglas | Presset glasklods, firkantet eller rund i massiv eller ensidig åben form. Anvendelsesområde: konstruktioner, hvorpå mennesker eller køretøjer færdes. | ||||||||||||
| Billederammeglas | Tyndt floatglas til beskyttelse af billeder, nogle gange bruges også tynd refleksfrit glas. | ||||||||||||
| Blind glas | Partielt mat eller uklart farve af den ellers blanke glasoverflade som følge af ældningsprocessen. | ||||||||||||
| Bly | Et højere blyindhold i glas sænker smeltepunktet og fører til mindre styrke, men forbedrer glassets evne til at bryde lysets stråler. | ||||||||||||
| Blyglas | Blyholdigt glas med nøjagtig afstemt blyækvivalent, til afskærmning af hårde stråler, f. eks. røntgenstråler. Glasset fremtræder for det meste svagt gult i farve. | ||||||||||||
| Blyindfattet glas | En af de ældste anvendelser af glas i vinduer, hvor små geometrisk formede glasstykker, nogle gange i forskellige farver, bliver sammensæt med H-formede blyprofiler. Ruder/ vinduer af denne type forefindes i de fleste danske kirker. | ||||||||||||
| Blykristallglas | Høj kvalitets glas, som bruges i belysnings- og designerbranchen med en høj andel af blyoxyd (24%). | ||||||||||||
| Blyækvivalens | Sammenligningsfaktor mellem røntgenbeskyttende glas og blyplader. | ||||||||||||
| Blød belagt | Pådampet belægning med lav ridsefasthed, som derfor kun anvendes i termoruder. | ||||||||||||
| Borosilikat glas | Teknisk glas med lav udvidelseskoefficient, som er kemisk meget modstandsdygtigt og kendetegnes af evnen til at kunne modstå store sving i temperaturer. | ||||||||||||
| Brandglas | = brandbeskyttelsesglas. Bruges i talesproget til at beskrive glas, som kan modstå ild/brand i en given tidsinterval vha. enkelte eller forskellige funktioner mm. ( se brandklasse ) | ||||||||||||
| Brandklasse E | E står for integritet. For at opfylde E-klassifikationen skal ramme og glas beskytte mod røg- og flammespredning i henholdsvis 30 og 60 minutter. | ||||||||||||
| Brandklasse EI | EI står for integritet og isolering. For at opfylde EI-klassifikationen skal ramme og glas beskytte mod røg-, flammespredning samt varmestråling i henholdsvis 30, 60, 90 og 120 minutter. | ||||||||||||
| Brandklasse EW | EW står for integritet og strålingsreduktion. For at opfylde EW-klassifikationen skal ramme og glas beskytte mod røg- og flammespredning samt ydermere reducere varmestrålingen markant i henholdsvis 30 og 60 minutter. | ||||||||||||
| Brudmønstre | Hver glasart, har sin egen måde at bryde på. Vha. brudmønstret kan der oftest også afledes en evt. fejl i glassets montering. | ||||||||||||
| Brystningsglas | Mere eller mindre uigennemsigtigt, hærdet glas, der skjuler en bagvedliggende konstruktion. | ||||||||||||
| Brystningshøjde | Højden fra gulv- eller jordplan til glassets øverste kant. | ||||||||||||
| Buet glas | Forholdsvis små mest retangulære glasarealer som er buet udad. Bruges som ruder i gamle huse, antik vinduer og døre. | ||||||||||||
| Butyl | er et permanent elastisk tætningsmateriale. Afstandsprofilet af en termorude har på begge sidder mod glasset en lukket butylstrimmel. | ||||||||||||
| Bygningsglas | er et næsten forældet udtryk for maskinel fremstillet, trukket glas. | ||||||||||||
| Bøjet glas | Formning af plane ruder ved hjælp af opvarmning. | ||||||||||||
| Bøjningsstyrke | Bøjningsspænding ved glasbrud. | ||||||||||||
| Bøjningstyrke |
Styrker beskrives ved den karakteristiske værdi af bøjningsstyrken af glasoverfladen. For almindeligt floatglas, varmefostærket glas og hærdet glas er den givet i standarderne EN 572 (4), EN 1863 (7) og EN 12150 (5). Værdierne er angivet i tabel 5 og er 5 % fraktiler bestemt i overensstemmelse med definitionen i DS 409, se også bilag 2. For varmeforstærket og hærdet glas opdeles styrken i et floatglasbidrag og et forspændingsbidrag. Styrkerne skal korrigeres for lastvarighed, kantbearbejdning og overfladebehandling som beskrevet nedenfor.
|
||||||||||||
| Bølgelængde | Afstanden mellem to svingninger i en sinuskurve. | ||||||||||||
| CE | CE-mærkning | ||||||||||||
| Curtain-wall | Ikke bærende glasfacade, hvor glasset er placeret mellem bærende konstruktionselementer. | ||||||||||||
| Decibel (dB) | Logaritmisk benænvnelse for lydtryk. | ||||||||||||
| Deflektion/Udbøjning | Variationer i temperatur og lufttryk vil sammentrække eller udvide termoruder | ||||||||||||
| Diffusion | Tilfældig spredning af lysstråler. | ||||||||||||
| Distanceprofil | Se afstandsprofil | ||||||||||||
| DS/EN | Dansk Standard / European Norm | ||||||||||||
| Dugpunkt | beskriver, når en luftmasse er mættet med vanddamp, hvor en afkøling af luftmassen på f.eks. en kold glasoverflade bevirker, at luftens indhold af damp omdannes til flydende vand i bittesmå dråber. Dette viser sig som enten skyer eller tåge. | ||||||||||||
| EMP | Elektromagnetisk puls | ||||||||||||
| Elektrokromt glas | Kan ændre dens udseende i farve og dermed lysgennemgang ved et tilføjet elektrisk ligespændningsniveau. | ||||||||||||
| EMS | Forstyrrende signaler. Elektromagnetiske stråler, som udsendes af elektronisk udstyr. | ||||||||||||
| Ekstern kondens | Kondens som opstår udenpå en termorude, på ydersiden eller på indersiden | ||||||||||||
| Ekstra klart glas | Se jernfrit glas | ||||||||||||
| Emalitbelægning | Belægning bestående af glaspartikler, emalje og keramiske farvepartikler, kan silketrykkes eller sprøjtes på glasset inden termisk hærdning. | ||||||||||||
| Emissionsfaktor | Emissivitetsfaktoren beskriver glassets evne til at udstråle energi. Almindeligt, klart glas har en høj emissivitet (0,85), d.v.s. at det varmes op og hurtigt afgiver varmen til koldere omgivelser. En lavemissiv belægning på glasset reducerer denne evne til at udstråle energi. | ||||||||||||
| EN | Link til anvendte normer i glasbranchen. | ||||||||||||
| Energiglas | Energiglas er floatglas, som er belagt med et meget tyndt lag metal (som regel sølv) eller metaloxid (f.eks. tinoxid). Belægningen lader solens kortbølgede stråler slippe ind, mens den langbølgede, infrarøde stråling, som opstår når solen opvarmer genstande og luft, forhindres i at forlade bygningen. | ||||||||||||
| Facadeglas | Ofte uigennemsigtigt, hærdet glas, der skjuler bagvedliggende glas. | ||||||||||||
| Facet | Glaskant er slebet skråt på f.eks. 25 mm bredde. | ||||||||||||
| Faconglas | Se her. | ||||||||||||
| Falsdybde | Beskriver, hvor tykt glasset må være, inklusive dækliste. | ||||||||||||
| Falshøjde | Beskriver hvor dybt glasset monteres i en vinduesramme. | ||||||||||||
| Farvegengivelsesindeks (Ra-indeks) | EN410 | ||||||||||||
| Feltmåling | Støjmåling på stedet, for at registrere de mest forstyrrende frekvenser (Hz) og lydstyrker (dB). | ||||||||||||
| Floatglas | Glasfremstilling. | ||||||||||||
| Fotokatalytisk coatning | Det er en blægning, som ved hjælp af lys accellererer nedbrydning af organisk materiale. Der kan kun nedbrydes organisk materiale som ligger på eller er i direkte forbindelse med katalysatoren. | ||||||||||||
| Fotokromt glas | Fotokromt glas bliver mørkere, når det udsættes for ultraviolette stråler og bliver igen klarer, når den stimulerende effekt ophæves eller når glasset opvarmes. | ||||||||||||
| Forsegling | Organisk materiale til forsegling termoruder. De klæbende egenskaber er tilpasset afstandsprofiler og glas, for at sikre tæthed. | ||||||||||||
| Frekvens | Frekvensen er antallet af trykændringer (svingninger) per sekund, frekvensen måles i hertz (Hz). En høj frekvens (mange svingninger/sek.) resulterer i en "skinger" lyd og en lav frekvens (få svingninger/sek.) i en dyb lyd. | ||||||||||||
| Fugtgennemtrængning | Testmetode for måling af langtids fugtgennemgang i termoruder | ||||||||||||
| G-værdi (Solfaktor) | Tal, som angiver hvor stor en andel af solvarmeenergi der kommer gennem glasset. | ||||||||||||
| Gasfyldning | Næsten alle termoruder bliver fyldt med ædelgas, til at forbedre deres varmeteksniske egenskaber, mest brugt er argon. | ||||||||||||
| Gastab | Gastabsrate i termoruder | ||||||||||||
| Glas | Glas er et anorganisk smelteprodukt, som størkner uden krystalliseringer. | ||||||||||||
| Glassets egenfarve | Klart glas har en ganske svag grønlig egenfarve. Farven bliver tydeligere ved tykkere glas. | ||||||||||||
| Glassets egenvægt | Almindelig glas vejer ca. 2,5 kg/m²/mm. | ||||||||||||
| Granulere | Korrekt hærdet termisk glas granulerer, når det går itu (brydes til små, ufarlige stykker). | ||||||||||||
| Hertz | Enhed for angivelse af antallet af svingninger pr. sekund. | ||||||||||||
| Hjørnestykke | En komponent der bruges til at samle afstandsprofler af en termorude med, når afstandsprofiler er skåret i gering. | ||||||||||||
| Hard Coated glas | Ridsefast belægning af metaloxider. (pyrolyse metode). Kan anvendes som enkeltglas. | ||||||||||||
| Hård belagt | Ridsefast belægning på glas, der kan anvendes som enkeltlagsglas. | ||||||||||||
| Hærdning | Opvarmning efterfulgt af hurtig nedkøling øger glassets styrke ved at skabe indre spænding (forspændt glas). | ||||||||||||
| Heat-Soak-Test | En Heat-Soak test udføres ved en varmelagring af det færdig hærdede glasprodukt i et defineret tidsrum og ved en bestemt temperatur, for at få evt. nikkelsulfidindeslutninger i glasset til at udvide sig. Udvidelserne af nikkelsulfid kan forårsage et spontant glasbrud med et karakteristisk glasbruds mønster. En Heat Soak-test udføres iht. EN14179. | ||||||||||||
| Hydrofil | Denne overflade hindrer dråbedannelse og danner i stedet for et ganske tyndt lag, for det meste klar væske, hvor en afskylning af overfladen fjerner fremmedstoffer effektivt. | ||||||||||||
| Hydrofob | Denne overflade er meget vandafvisende. Glasset er af natur hydrofob, men med en yderligere påført belægning, kan overfladen gøres endnu mere vandafvisende. Det danner dermed mange små vanddråber, som når de bliver stor nok, løber hurtigt ned af ruden og næsten ikke efterlader spor. | ||||||||||||
| IR-stråling | Usynlig langbølget varmestråling. | ||||||||||||
| Indvendig kondens | Kondens som opstår på glasset indeni en termorude | ||||||||||||
| Interferenser i termorduer | Interferenser er karakteristiske overlapningsfænomener af to eller flere lysbølger, som bliver synlige som regnbuefarvede pletter. | ||||||||||||
| Interferenslag | er metallag på sølvbasis som bruges i energiruder. Disse metallag påføres på glasset i en "coatningsproces" under med højt undertryk. | ||||||||||||
| Ionudveksling | Process som påvirker glasoverfladen og fører til det såkaldte kemisk hærdede glas. | ||||||||||||
| Jernfrit glas | Glas med meget lidt egenfarve og dermed lidt jernindhold, som fremstilles af meget rene råstoffer, dvs. råstoffer som ikke indeholder meget Fe2O3 (<0,05 %). | ||||||||||||
| Kantforsegling | Kantopbygning af en termorude, udviklet for at sikre dels begrænset og lav fugt- og gasgennemtrængning, høj mekanisk styrke og dels god fysisk og kemisk modstandsdygtighed | ||||||||||||
| Kelvin (K) | Kelvin er en enhed af den termodynamiske temperatur over den absolutte nulpunkt (-273,15 oC), som også enheden på temperaturdifference. 1 grad Kelvin er lig en gra Celsius. | ||||||||||||
| Kapacitet | Materialers evne til at oplagre varme. F.eks. kan solvarme lagres til udnyttelse om aftenen. | ||||||||||||
| Keramisk glas | Glas med særlig lav udvidelseskoefficient. | ||||||||||||
| Kemisk hærdet glas | Spændingstilstand er sammenlignligt med termisk hærdet glas, men brudmønstret gør, at glasset ikke kan anvendes som sikkerhedsglas. | ||||||||||||
| Klart glas | Almindeligt floatglas | ||||||||||||
| Komposit afstandsprofil | Afstandsprofil til termoruder lavet af en komposit plastik blanding. Materialet er en fysikalisk "dårlig" leder og forbedrer dermed isoleringsevenen af termoruden i glaskantområdet. | ||||||||||||
| Kondens | Fugt, som frigøres fra luften pga. afkøling ved en kold glasoverflade. | ||||||||||||
| Konkav | 1. Ved cylindrisk bøjet glas = buet indad. 2. Kan forekomme ved store termorduer ved større temperaturforandringer eller ved større geografiske højdeforskelle fra produktions- til monteringssted. | ||||||||||||
| Konvektion | Varmeoverførsel ved at luft, opvarmet af glassets varme inderside, kommer i bevægelse for at afkøles af den kolde yderside. | ||||||||||||
| Konveks | 1. Ved cylindrisk bøjet glas = buet udad. 2. Kan forekomme ved store termorduer ved større temperaturforandringer eller ved større geografiske højdeforskelle fra produktions- til monteringssted. | ||||||||||||
| Korrektionsfaktor, U-værdi | Tilladt reduktion af U-værdien p.g.a. solindfald. | ||||||||||||
| Kravkurve | Glassets evne til at reducere støj bedømt efter en angivet kravkurve. | ||||||||||||
| Krypton | Ædelgas til forbedring af U-værdien i luftmellemrum af en termorude, især når der anvendes smalle afstandsprofiler. | ||||||||||||
| Kuldefald | Kold luftstrøm, der skyldes, at luften afkøles af en kold glasoverflade. | ||||||||||||
| LES-mål | LES = Lehr-end-size er den maksimale produktionsstørrelse for floatglas (normalt 6000 x 3210 mm). | ||||||||||||
| Laminere | To eller flere glaslag sammenlimet vha. plastikfolie i autoklave. | ||||||||||||
| Lavemissivt glas | Glas, som mindsker varmetabet p.g.a. lavt emissionstal. | ||||||||||||
| Lehrovn | Afspændingsovn som findes mellem tinbadet og aftageenden på et floatglasanlæg. | ||||||||||||
| Low-E | Engelsk betegnelse for energiglas. | ||||||||||||
| Lux | Enhed af til betegnelse af lysstyrken. | ||||||||||||
| Lyd | Lyd er trykændringer i luft, vand eller faste genstande, lyd spreder sig ligesom ringe i vand. Lydens karakter bestemmes af to faktorer: frekvens og tryk. | ||||||||||||
| Lyddæmpning | Rudens lyddæmpning, Rw (dB) | ||||||||||||
| Lydtryk | For at vi kan opfatte en lyd kræves en vis styrke. Lydstyrken (trykket) måles i decibel (dB). Lydtrykket kan illustreres af en trompetist: jo hårdere han blæser den samme tone (samme frekvens) i trompeten, desto større bliver lydtrykket (højere dB-tal). | ||||||||||||
| Lys | Stråler med bølglelængder i intervallet 380 - 780 nm. Lystransmission af en almindelig ikke farvet 4 mm floatglas ca. 90% | ||||||||||||
| Lysrefleksion (LR) | Mængden af synlig lys som reflekteres udad opgives i %. | ||||||||||||
| Lystransmittans (LT) | Mængden af synligt lys, som passerer glasset målt i % af solstrålingen. | ||||||||||||
| Magnetron | Metode til påførsel/pådampning af bløde energi- og/eller solafskærmende metaloxidbelægninger på glas inkl. diverse katalytiske mellemlag. | ||||||||||||
| Massefylde | kg/m³. Tommelfingerregel for glas: 2500 kg/m³, dvs. 1 m² glas vejer 2,5 kg/mm. 4 mm vejer dermed 10 kg/m². | ||||||||||||
| Mat glas | Glasprodukt med en jævn ru overflade, som spreder lysstrålerne diffust. Overfladen opnås enten ved sandstråling eller ætsning. | ||||||||||||
| MVP indeks | Fugtgennemgangsindeks, udtryk for langtids fugtgennemgang i termoruder | ||||||||||||
| Mærkning af termoruder | Termoruder mærkes synligt med oplysninger om navn, produkt, (opbygning), år/måned, standard og licensnummer. | ||||||||||||
| Ornamentglas | Valset glas forsynet med et mønster, hvis formål er at forhindre direkte gennemsyn. | ||||||||||||
| Overfangsglas | Tolagglas i en homogen forbindelse med et farveløst bundlag og et hvidt farvet jævn overlag. | ||||||||||||
| Overfladebehandlet glas | Sandblæst glas, ætset glas m.m. | ||||||||||||
| Partialkoefficient | Partialkoefficienter anvendes for at tage højde for usikkerheder på bestemmelsen af laster og materialeparametre. | ||||||||||||
| Passiv sikkerhed | Beskyttelse af mennesket for alvorlige skader vha. sikkerhedsglas. | ||||||||||||
| Personsikkerhedsglas | Glas som ikke udgør et risiko for alvorlige skader på mennesker, når det brydes. | ||||||||||||
| Polyisobutylen (Butyl) | Permanent elastisk tætningsmateriale som lægges mellem termorudens afstandsprofil og glassiden til at forhindre vandindtrægning. | ||||||||||||
| Polysulfidpolymer (Thiokol) | Permanent elastisk tætningsmateriale som bruges til at udfylde hulrummet over afstandsprofilet af en termorude. | ||||||||||||
| Polyvinylbutyral (PVB) | Sej og stærk, men elastisk folie, som forbinder to stykker glas. | ||||||||||||
| Primær energireflektion | Den solenergi som reflekteres udad af ruden, målt i % af solstrålingen. | ||||||||||||
| Primær energitransmission | Den solenergi, som transmitteres gennem glasset, målt i % af solstrålingen. | ||||||||||||
| Pyrolyse | Metode til metaloxid belægning af glas ved deponering på varmt glas. | ||||||||||||
| Randeffekt | Kondens på det inderste glaslags kanter, langs vinduesrammen, pga. dårlig isolering af rudens kanter. | ||||||||||||
| Refleksfrit glas | 1. Begge sider af en rude behandles med en belægning af forskelligt tykkelse og med forskellike optiske lysbrydningsegenskaber. 2. En anden mulighed er en såkaldt antirefleks mattering. Glas med denne form for spejlreduktion er kun anvendeligt, hvis det udstillede objekt er meget tæt ved glasset, f.eks. ved billeder. | ||||||||||||
| Rm-værdi | En rudes lyddæmpningsevne uden hensyntagen til kravkurver (en aritmetisk middelværdi). | ||||||||||||
| Rw-værdi | En rudes lyddæmpningsevne efter justering i forhold til en given kravkurve (laboratorieværdi). | ||||||||||||
| Samlet U-værdi | Et vindues samlede U-værdi, hvor både rammens og termorudens U-værdier medregnes. | ||||||||||||
| Sekundær energireflektion | Den solvarme, der absorberes i glasset og senere afgives til omgivelserne. | ||||||||||||
| Sekundær energitransmission | Den solvarme, der absorberes i glasset og senere afgives til rummet. | ||||||||||||
| Selektivitet (S) | kendetegner forholdet mellem lystransmission i forhold til den totale solenergitransmittans. | ||||||||||||
| Shading coefficient | Se b-faktor | ||||||||||||
| Sikkerhedsglas | De mest almindelige typer er termisk hærdet glas og lamineret glas. | ||||||||||||
| Sikkerhedsspejl | Spejl forsynet med en sej plastikfolie på bagsiden, med det formål at holde splinterne sammen hvis spejlet går itu. | ||||||||||||
| Sikkerhedsspejltrådsglas | Gennemsigtigt og klart spejltrådsglas med brandhæmmende egenskab og personsikkerhed. | ||||||||||||
| Silikoneforseglet vindue | Termorude med silikoneforsegling (i stedet for polysulfid), egnet til structural glazing, hvor fugen udsættes for UV-bestråling. | ||||||||||||
| Silketryk | Metode til overførsel af mønster eller en tekst i en eller flere farver vha. et udspændt polyestervæv. | ||||||||||||
| SKAFOR-klasse | Du kan finde en samligningsnøgle af glas i kategorierne SKAFOR gul til rød ved at følge dette link: http://www.fpsikring.dk/upload/sammenligningsnoegle.pdf. F&P har til formål at styrke varetagelsen af det samlede forsikrings- og pensionserhvervs interesser, at bidrage til at placere erhvervet i offentlighedens bevidsthed, at virke for passende selvjustits i erhvervet og at sikre, at erhvervet udøves på en sådan måde, at det løser sin samfundsmæssige opgave. Hovedparten af forsikringsselskaber, pensionskasser og generalagenturer i Danmark er medlem af F&P. Adresse: Forsikringens Hus Amaliegade 10 1256 København K Tlf. 33 43 55 00 |
||||||||||||
| Skudsikkert glas | Til beskyttelse mod beskydning bruges laminerede ruder, hvor glas- og folietykkelserne er kombineret på forskellig vis, alt efter hvilken type trussel man forventer. | ||||||||||||
| Skyggekoefficient | Tal, som angiver forholdet mellem energitransmitansen for produktet og energitransmitansen for en glasflade i 3 mm's tykkelse klart float målt under de samme betingelser, som defineres for G-værdi. | ||||||||||||
| Snelast | Vertikal naturlast, som bruges til beregning af glastykkelserne ved alle former af glastage. | ||||||||||||
| Softcoated glas | Glas med pådampet belægning med lav ridsefasthed, som derfor kun anvendes i termoruder. | ||||||||||||
| Solafskærmende glas | Ruder med sollysreflekterende og/eller solvarmeabsorberende og -reflekterende egenskaber vha. forskellige belægninger på ruden eller gennemfarvning af basisglasset i forskellige farver. | ||||||||||||
| Spejltrådglas | Klart gennemsigtigt glas med istøbt trådnet, som forøger glassets styrke. Kan anvendes som brandhæmmende glas, men spørg altid leverandøren om godkendelse. Glasset er ikke sikkerhedsglas. | ||||||||||||
| Sputtering | Metode til metaloxidbelægning af glas ved at bombardere overfladen med metalpartikler i et lukket rum. | ||||||||||||
| Spejl | Sølvbelagt glas. | ||||||||||||
| Spionspejl | Er et "ensrettet" spejl, som benyttes i observationsøjemed. Spionspejlet giver muligheden til at se, uden at blive set, men kun, når meget specielle lysforhold er givet. | ||||||||||||
| Structural glazing | Glasfacadekonstruktion, hvor glasset skjuler den bærende, bagvedliggende facadekonstruktion. | ||||||||||||
| Stråling | Usynlig energioverførsel i form af elektromagnetisk stråling (lys bliver først synligt, når det reflekteres). | ||||||||||||
| Støbt glas | Valset glas forsynet med et mønster med det formål at hindre gennemsyn, også kendt som ornamentglas. | ||||||||||||
| Syreæstet glass | Glas, der æstes med flodsyre - den eneste syre glassets overflade kan påvirkes af. Ætsning kan foregå på hele fladen eller også i mønstre med behørig forarbejde. Flodsyre er meget farligt og ætsning hermed er underlagt strenge miljø- og sundhedsmæssige regler. | ||||||||||||
| Termisk transmittans | U-værdi (EN 673) | ||||||||||||
| Termoplastisk afstandsprofil (TPS) | Afstandsprofil i termoruden som er lavet af syntetisk elastisk materiale. Er en fysikalisk "dårlig" leder og forbedrer isoleringsevenen af termoruden i glaskantområdet. | ||||||||||||
| Termorude | Rude, der består af mindst 2 lag glas med luft eller anden gasart i mellemrummet. | ||||||||||||
| Termorude med forskudt kant | Er en termorude, hvor det yderste glas i dets areal er større end det inderste, dvs. at en, to, tre aller alle fire kanter er f.eks. 25 mm større end det indvendige glas. Denne rudeopbygning bruges ved shedtage, i vertikale anvendelser (f.eks. hjørnesløsninger), i horisontale anvendelser med "gå-på-glas" og også i structural glazing. | ||||||||||||
| Thiokol | Permanent elastisk tætningsmateriale som bruges til at udfylde hulrummet over afstandsprofilet af en termorude. | ||||||||||||
| Total solenergitransmittans | Benævnes også g-værdi | ||||||||||||
| Translucent | Beskriver at glasset ikke er klart men lystråler brydes diffust, således at ruden ikke er gennemsigtigt, men mere opal / mat. | ||||||||||||
| Trukket glas | Glasfremstillingsmetode, hvor glas trækkes og valses til ønsket tykkelse, tykkelsestolerancer og optisk kvalitet er ikke så god som ved float glas. | ||||||||||||
| Trådglas | Støbt glas med trådnet og struktur - samme fysikaliske egenskaber som spejltrådsglas | ||||||||||||
| Tætningsmaterialer | Materialer, som også efter mange år stadig er gummiagtig elastisk og fleksibel (Silikon, Polysulfid, Polyurethan, Arcyldispersioner) | ||||||||||||
| Tætningsprofil | Anvendes til spændingsfrit og tæt montage af ruder (PVC- EPDM) | ||||||||||||
| Tørret luft/gas | Luft eller gas med lavt vanddamptryk, anvendes for at undgå kondens i termoruder | ||||||||||||
| Tørstof | Et produkt som anvendes til at sænke vanddamps partialtryk i en termorude | ||||||||||||
| U-glas | Alkali-kalkglas som produceres som maskintrukket glas, men i U-form. | ||||||||||||
| U-værdi | Tal, som beskriver hvor hurtigt varmen transmitteres gennem et materiale, måles i W/m2K (Watt pr. m2 pr. grad Kelvin). | ||||||||||||
| UV-stråling | Usynlig kortbølgestråling, som kan give solforbrændinger og hudskader, samt f.eks. afblege tekstiler. | ||||||||||||
| Varmplade målemetode | U-værdi målemetode (EN 674) | ||||||||||||
| Varmeabsorption | Den mængde varme, som absorberes i glasset, målt i % af solstrålingen. | ||||||||||||
| Varmeforstærket glas | Termisk lav-forspændt glas, ved brud opstår brudmønster som ved uhærdet glas, anvendes for at begrænse splinter ved brud af termoruder EN 1863 og for at opnå stærkere laminerede glasløsninger. | ||||||||||||
| Varmelagringstest | Se "Heat-Soak-Test" | ||||||||||||
| Varmkant | Speciel afstandsprofil i termoruder for at minimere energitabet i rudens randzone. | ||||||||||||
| Vindlast | Tryk på glassets overflade på grund af vindhastighed. | ||||||||||||
| Ækvivalent K-værdi | U-værdi korrigeret for solvarmeindfald. | ||||||||||||