
Hos Saint-Gobain har vi under navnet VETROTECH dedikeret en hel division til brandglas . Du kan få flere oplysninger på Vetrotechs hjemmeside www.vetrotech.dk. Du kan se hele produkt-guiden fra VETROTECH her: PRODUCT GUIDE.
I brandsikringsøjemed findes forskellige klassificeringer af brandhæmmende byggematerialer. Glas beskrives i EN 1364 og oplyser, om hvilke modstandsevner glasset skal kunne indfri for at kategoriseres i følgende klasser:
Brandklasse E = integritet
For at opfylde E-klassifikationen skal ramme og glas beskytte mod røg- og flammespredning i henholdsvis 30 eller 60 minutter.
Brandklasse EW = integritet og strålingsreduktion
For at opfylde EW-klassifikationen skal ramme og glas beskytte mod røg- og flammespredning samt ydermere reducere varmestrålingen markant i henholdsvis 30 eller 60 minutter.
Brandklasse EI = integritet og isolering
For at opfylde EI-klassifikationen skal ramme og glas beskytte mod røg-, flammespredning samt varmestråling i henholdsvis 30, 60, 90 eller 120 minutter.
Igen skal det nævnes, at glasset kun er en del af vinduet, hvorfor der altid skal tages højde for den korrekte rammekonstruktion og monteringen af glasset, som er yderst vigtigt. Er du i tvivl, hvilke glas monteres hvordan, kan du rådføre dig med den lokale brandmyndighed.
Glasset findes i samme klasser som enkeltlagsglas.
