
Et spejl er ikke bare et spejl. Spejle fås i masser af forskellige størrelser, designs, kvaliteter og funktioner.
Miljøspejl
SGG MIRALITE® EVOLUTION er en ny generation af spejle, som er fremstillet på en miljøvenlig måde uden kobber og bly.
SGG MIRALITE® EVOLUTION SFB er et miljøspejl med en godkendt sikkerhedsfolie på bagsiden. Det opfylder kravene om personsikkerhedsglas, og skulle uheldet ske, at spejlet går i stykker, holder sikkerhedsfolien spejlets brudstykker sammen, så personskade minimeres eller helt undgås.
Safirspejl
Safirspejl er et lamineret spejl med en beskyttelsesfilm, som modvirker fugt i kanterne - også på spejlets bagside. Beskyttelsesfilmen forhindrer, at sølvbelægningen anløber eller korroderer. Derfor er spejlet særlig velegnet til steder med høj luftfugtighed som eksempelvis badeværelser. Safirspejlet er 7 mm og kan forarbejdes i alle mulige faconer. Det bliver som standard altid leveret med poleret kant. Spejlet kan desuden facetslibes og sandblæses. Safirspejlet er samtidig et sikkerhedsspejl.
UNICA spejle med lyseffekt
Et UNICA effektspejl giver miljøvenlig belysning med særligt lavt energiforbrug. De 12 højeffektive dioder forbruger i alt 1,8W.
De sarte dioder er solidt- og vandtæt indlejret i en kompositplade, og derfor er spejlet meget velegnede til vådrum. Diodeadapterens særlige konstruktion sikrer dobbeltpakning mod indtrængning af fugt. Adapteren er konstrueret med en effektiv kuldebro af aluminium, der køler dioderne under brug. Det fordobler diodernes levetid i forhold til de specificerede 50.000 brændetimer. Hvis dioderne er tændt 4 timer i døgnet, har de en forventet levetid på 70 år, og da er lysstyrken kun reduceret med 20%. Med skjulte beslag er et UNICA effektspejl kun 27 mm dybt. Det fås som standard i tre størrelser: 60 x 80 cm, 120 x 80 cm og 160 x 80 cm.
Spejlbeslag
Vi har et stor udvalg af beslag til montering af spejle. Ud over de synlige beslag er skjulte spejlbeslag også meget populære.
Læs mere om safirspejle her...
Her kan du bestille et spejl...
